|
Leder i Naturlig Energi, august 2009
Med danske stemmer
EU presser Danmark til konkret energiplanlægning
Midt i avisernes agurketid fremlagde
EU-Kommissionen en model for, hvordan Danmark og de andre
EUlande skal udarbejde detaljerede langsigtede energiplaner.
Modellen er en del af EU-direktivet om vedvarende energi.
Den skal ses i sammenhæng med det overordnede mål om 20%
vedvarende energi i EU i 2020.
Medlemslandene skal følge en detaljeret skabelon for,
hvordan der udarbejdes nationale handlingsplaner for
udbygningen frem mod det overordnede EU-mål. Det overordnede
mål er opdelt i nationale delmål. Danmarks mål er 30% VE i
2020.
Det er ganske detaljerede oplysninger, som alle medlemslande
skal fremlægge om senest den 30. juli 2010. Siden bliver der
hvert andet år lavet status for, hvordan udbygningen
forløber, og EU-Kommissionen kan komme med henstillinger til
de enkelte medlemslande, hvis ikke planen følges. For hver
enkelt energiteknologi skal handlingsplanen for hvert af
årene frem mod 2020 anføre både forventet kapacitet og
forventet produktion. Der kommer dermed
konkrete måltal for udbygningen med vindkraft på både hav og
land, år for år, såvel som måltal for de andre
VE-teknologier. Yderligere skal handlingsplanen beskrive og
vurdere de planlagte virkemidler og politikker, der
forventes at blive taget i brug. Det bliver således
spændende at følge, hvordan embedsmænd og politikere vil
udfylde eksempelvis skabelonens pkt. 4.2.7.C. om, hvordan og
hvornår indpasning af intelligente elmålere og elbiler mv.
bliver iværksat. Opmærksomheden omkring disse
handlingsplaner har været beskeden, både i forhandlingerne
om direktivet og efterfølgende. Måske har de enkelte landes
forhandlingsdelegationer i Bruxelles ikke vovet at genåbne
de svære forhandlinger om EUs klima- og energipakke. Eller
måske har nogen tænkt, at det nok bare ender med endnu en
bureaukratisk øvelse og noget kedelig statistik. Det er godt
nok kun et vejledende udbygningsforløb, men det er disse
delmål, som Danmark (og de andre EU lande) bliver målt og
vejet på undervejs. Og det endelige mål i 2020 er bindende.
Nogle politiske analytikere vil måske vove den forklaring på
tavsheden omkring handlingsplanerne, at en sådan langsigtet
og konkret planlægning ikke passer så godt ind i regeringens
og nogle af de store erhvervsorganisationers tilsyneladende
fortsatte tro på, at markedet løser alle problemer, også
klima- og energiudfordringerne. Automatisk og uden konkrete
målsætninger og planlægning. ”Så vi siger ikke så meget om
den handlingsplan”. Tidligere har eksempelvis både Venstre
og Dansk Folkeparti helt eksplicit taget afstand fra
konkrete måltal på vindmølleområdet. Men Danmark har altså
været med til at stemme direktivet på plads i Bruxelles, så
nu kommer måltallene alligevel. Det
energipolitiske forlig i Danmark løber kun til 2011. På
trods af en masse festtaler op til klimatopmødet har
regeringen indtil videre stukket hovedet i busken, når
det drejer sig om konkrete beslutninger og langsigtet
handling. Men nu ligger der et konkret krav fra EU til,
hvordan de langsigtede planer skal se ud. Og også
Danmark er tvunget til at fastsætte specifikke mål for hver
enkelt energiteknologi. Det bliver ligeledes
spændende at se, om ikke nogle fornuftige embedsmænd godt
kunne fi nde på at nævne værditabsordningen for vindmøller,
når skabelonens pkt.
4.2.1.E skal besvares; det spørger, om der kan konstateres
unødvendige eller urimelige nationale krav eller
forhindringer for udbygning med vedvarende energi.
Formentlig vil embedsmændenes besvarelse dog blive fi
nkæmmet og tidslerne fjernet, når sagsbehandlingen nærmer
sig ministergangen. Op til klimatopmødet til
december skulle der jo nødigt komme ridser i lakken på
værtens energipolitik, eller rettere mangel på samme.
Langsigtede energihandlingsplaner er ikke et
ukendt fænomen. Før 2001 var det faktisk en velafprøvet og
indøvet disciplin hos embedsværk og energipolitikere i
Danmark. Udfyldelsen af EU-Kommissionens nye skabelon
behøver derfor ikke være noget uoverkommeligt. Der er god
hjælp at hente i den stribe af veldokumenterede
energiscenarier, som er lagt frem i løbet af det seneste års
tid fra bl.a. Energinet.dk, Ingeniørforeningen og
Dansk Energi.
På vindområdet fremlagde Danmarks
Vindmølleforening og Vindmølleindustrien i foråret som
bekendt en gennemarbejdet udbygningsplan for tiden frem til
2020: ”Den rigtige vindkraftudbygning”. Planen viser, at
vindkraften med en absolut overskuelig planlægning kan dække
mindst 50% af elforbruget i 2020 og dermed levere et solidt
bidrag til handlingsplanen og opfyldelse
af EU-målet. 10.8.09
|
