|
Leder i Naturlig Energi, oktober 2009
Om "tilskud"
Ved Folketingets åbning
Siden forrige nummer af Naturlig Energi lå i postkassen, er
havmølleparken Horns Rev II sat i drift. Den består af 91
møller placeret 30 km ude i Vesterhavet.
Der skal nok alligevel være en sommerhusejer ved Blåvandshuk,
der fra den yderste klit håber at kunne få øje på møllerne
og derfor drømmer om, at den nye vindkraftbremse med
erstatning til naboer, der kan se nye vindmøller, også
kommer til at omfatte havvindmøller.
Det er da også fraværet af omkringboende, der er
Folketingets begrundelse for omkostningen ved overhovedet at
opføre møller, hvor et dyrt fundament skal placeres, hvor
der er mange meter til havbunden, og hvor der skal etableres
nettilslutning i hundrede millioner kroners-klassen.
Hertil kommer de naturgivne belastninger og arbejdsforhold,
der medfører store drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
og kostbare produktionsstop i hele møllens levetid. Indtil
nu har det kostet ca. dobbelt så meget at bygge vindmøller
på havet som på land. Og de løbende omkostninger pr.
produceret kilowatttime har været 30-50 procent højere. Plus
en højere afregningspris.
Det er altså ikke den billigste rene energiforsyning, vi får
med havmøllerne. Det kloge valg for fremtiden vil derfor
være en passende balance mellem planlægning for nye møller
på hav og på land. I forslaget ”Den rigtige
vindkraftudbygning” har vi vist, at det med klare meldinger
fra Folketinget og en rolig langtidsplanlægning ikke er et
problem at lande på 2.500 MW på havet og 3.800 MW på land
allerede om ti år. Så vil vinden dække halvdelen af Danmarks
elforbrug.
Samme dag som Kronprins Frederik trykkede på startknappen på
Horns Rev, ryddede Jyllands Posten en forside, hvor Venstres
energiordfører Lars Chr. Lilleholt under overskriften ”V vil
fjerne vindmøllestøtte” benyttede den festlige lejlighed til
at meddele, at ”Vi har givet støtte til vindmøller på land
siden 1980. Derfor er det nødvendigt at se på en aftrapning
af støtten” og senere ”Det har hele tiden været vores mål at
aftrappe støtten til land- og havmøller. Men lad os tage fat
på støtten til vindmøllerne på land først.” Uanset
synspunktet var timingen ikke velvalgt. JPs anden historie
mod vindkraft samme dag havde over to sider overskriften
”Havmølleparker koster danske elkunder dyrt”.
Sammenlignet med møller på land er det rigtigt. Men hvis
prisudviklingen på markedet for kul, olie og gas rundt om i
verden de næste år udvikler sig, som alt nu tyder på, er det
forkert. Så vil det ”koste danske elkunder dyrt”, at danske
politikere ikke udviste rettidig omhu.
Vi håber som Lars Chr. Lilleholt, at vindmøller på land
snart kan undvære pristillæg til produktionen. Det ville
være virkelighed allerede i dag, hvis vi havde et
velfungerende elmarked med ærlige elpriser og uden
skævvridende afgiftsstrukturer.
Med et elmarked, hvor princippet ”forureneren betaler” er
gennemført, og hvor alle følgeomkostninger ved elproduktion
afspejler sig på markedsprisen, vil strøm fra vindmøller på
land allerede nu være billigere end alt andet. Det ser
elforbrugeren ikke i dag, hvor en stor del af omkostningen
ved elproduktion med fossile brændsler ikke ses på
elregningen, men betales over skattebilletten eller som
personlige sundhedsomkostninger.
Her er den virkeligt påtrængende oprydningsopgave - og ikke
mindst for et markedsorienteret parti:
Lad os få et velfungerende elmarked med gennemskuelighed og
ærlige elpriser uden indirekte tilskud og
konkurrenceforvridende incitamenter til forurenende
energiproduktion.
Lad os som markedsramme få en skatte- og afgiftsstruktur
efter samme opskrift, så elforbrugerne får økonomiske
incitamenter til selv at foretage de kloge valg.
Det gamle kludetæppe fastholder fortidens energiverden. Se
de forslag, som vi har fremlagt sammen med
Vindmølleindustrien og Dansk Energi.
Ved løsningen af denne opgave bør folketingets medlemmer
ikke være bange for vælgerne. De ved godt, at vindkraft er
sund fornuft.
Ordforklaring for journalister m.fl.:
Der gives ikke ”støtte” eller ”tilskud” til vindmøller, men
et pristillæg pr. produceret kilowatttime. Pristillægget er
begrundet i vindmøllestrømmens merværdi som energi uden
følgeomkostninger.
Der er derfor ikke tale om et tilskud, men om betaling for
en faktisk leveret vare.
30.9.09
|
