Regeringen (Venstre
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre
har nu aftalt at gøre den såkaldte elpatronlov permanent.
Elpatronloven har
hidtil været et 4-årigt forsøg, hvor kraftvarmeværker har
kunne bruge el til varme i elpatroner til en lavere afgift.
Hermed kan vindmøllestrømmen udnyttes bedre, når det blæser
meget og elforbruget er lavt.
Når lovforslaget
vedtages senere i år, vil flere aktører kunne udnytte
ordningen. Således vil fjernvarmeværker uden egen
kraftvarmekapacitet, men som leverer varme til
kraftvarmeområder, også kunne få afgiftsrabat med en elpatron.
Endvidere vil en virksomhed med eget kraftvarmeanlæg kunne
opnå afgiftsrabat.
En permanent elpatronlov var et af de 5
forslag til øget indpasning af vindmøllestrøm, Danmarks
Vindmølleforening i september lancerede i sammen med Dansk
Energi og Vindmølleindustrien.