Vindmølleindustrien har undersøgt
tre tal for alle landets kommuner:
Et tal for hvor mange MW, der af
kommunerne er udpeget som mulige arealer.
Tallet dækker arealer fra alle trin i processen og er derfor
behæftet med stor usikkerhed. Erfaringsmæssigt vil mindst 25 %
falde fra undervejs.
Et tal for hvor mangel MW vindkraft,
der er installeret i kommunen nu.
Et tal for hvor mange MW vindkraft,
der har 20 års fødselsdag inden 2020. Om de enkelte møller
lever kortere eller længere end 20 år kan ikke forudses.
Direktør Asbjørn Bjerre, Danmarks
Vindmølleforening, siger om resultatet:
"Det samlede planlægningstal svarer
stadig knap nok til fornyelse af den bestående bestand og
rækker ikke til den ønskede udvidelse frem mod 2020.
Under debatten forud for
strukturreformen blev det diskuteret, om den fremtidige
vindmølleplanlægning skulle placeres hos regionerne eller hos
kommunerne. Kommunerne var ivrige efter at overtage opgaven og
med planloven er alle kommuner nu forpligtede til at
gennemføre vindmølleplanlægning.
I Danmarks Vindmølleforening glæder
vi os over, at opgørelsen viser, at der er mange kommuner, der
tager fat på opgaven og nu er godt i gang med planlægningen.
Men resultatet viser også, at der
stadig er brug for, at regeringen udmelder måltal for 2020 til
støtte og vejledning ikke mindst for de kommuner, der endnu
ikke er gået i gang med vindmølleplanlægningen.
Vi tror på, at alle kommunerne så
kan gennemføre en god, langsigtet planlægning for den rigtige
placering af de nye møller.
Og politikerne skal ikke være bange
for vælgerne. Befolkningen ved godt, at der bliver brug for
mere energi med vindkraft de kommende år og vil gerne have en
stor del af energien produceret med møller på land, således at
energien bliver så billig som mulig."
Vindmølleindustriens undersøgelse af kommunernes
vindmølleplanlægning
Danmarks Vindmølleforenings pressemeddelelse om
miljøministerens udmelding om udskiftningsordningen
"Vindmølleplanlægning: Bolden ligger hos regeringen"