Kun 16% af de
danske kommuner har en strategi for klimatilpasning, og
generelt er området ikke prioriteret i kommunerne. Det viser
en ny rapport om kommunernes klimaindsats fra Danmarks
grønne tænketank CONCITO.
CONCITO
anbefaler regeringen at benytte de igangværende
økonomiforhandlinger til at give kommunerne låneadgang til
klimatilpasning og klimavenligt nybyggeri - ligesom
kommunerne i dag har låneadgang til energirenovering i
deres egne bygninger.
Ifølge
CONCITOs undersøgelse er stort set alle kommuner i gang med
at foretage energibesparelser i egne bygninger og regner med
at tjene store summer på det. Undersøgelsen viser dog også,
at kommunerne generelt er mindre aktive, når det handler om
at stille klimakrav til deres indkøbspolitik og påvirke
adfærden hos kommunens egne medarbejdere, virksomheder og
borgere.
CONCITOs rapport "Klima i kommunerne"