|
Misinformation i Børsen
Børsen
bringer i dag en historie om, at elpriserne i Østdanmark er
”gået helt amok” på grund af produktionen fra de østdanske
vindmøller. Historien er stærkt misvisende.
Hvis Børsen
havde gjort sig den umage at studere Energinet.dks
markedsrapport fra maj ville de vide, at de negative priser,
der første gang blev konstateret i Østdanmark i 4 timer d.
7. maj, ikke skyldes vindmøllerne. Forklaringen var derimod
begrænsninger på forbindelserne både til Sverige og
Tyskland. Ifølge Søren Klinge fra Energinet.dk var der ikke
en usædvanlig stor produktion fra vindmøllerne på dette
tidspunkt og vindmøllerne var således ikke skyld i den
negative pris.
Tidligere
på året var der meget høje elpriser i det østdanske område
ligesom i Sverige og Norge, men dette var relateret til lav
vandstand i de nordiske vandmagasiner og lav produktion fra
svenske A-kraftværker. Siden er de østdanske priser faldet i
løbet af foråret på grund af et faldende forbrug og større
vandkraftproduktion.
Indpasningen af vindmøllestrømmen er en vigtig diskussion,
men at forbinde de indtil videre få nye havmøller ved
Rødsand II med de aktuelle elprissvingninger i Østdanmark er
en direkte fejlfortolkning. Den samlede produktion fra de
østdanske vindmøller i de første 5 måneder af 2010 ligger
relativt tæt på sidste års produktion.
Agurketiden
er åbenbart startet.
24.6.10
|