|
Leder i Naturlig Energi, maj 2010
"basisfremskrivning"
Her går det
godt - eller gør det?
Uden den store
offentlige opmærksomhed har
Energistyrelsen midt i april tilsyneladende løst Danmarks
energi- og miljøproblemer. Det er sket med en såkaldt
basisfremskrivning af vort fremtidige energiforbrug og
udledning af de problematiske drivhusgasser.
Konklusionen er, at alle de
sædvanlige klima- og energiproblemer stort set er løst – i
hvert fald på kort sigt – og tilmed uden at folketing og
regering behøver at foretage sig noget. Forklaringen er, at
emissioner fra metan- og lattergas samt transportsektorens
udledninger er "nedjusteret i lyset af de seneste
statistiktal". Derfor viser fremskrivningen en
"overopfyldelse" af Kyoto-målet på 0,6 mio. tons årligt,
oplyser Energistyrelsen, som også kan berette, at Danmark er
godt på vej til at nå EU-målet om 30% vedvarende energi.
VE-andelen forventes "med allerede besluttede initiativer"
at udgøre 28,3% i 2020.
Og undervejs vil Danmark igen
"overopfylde" VE-udbygningsmålet i 2018, noterer
Energistyrelsen. Hvad angår ikke-kvotebelagte sektorer skal
Danmark reducere sine udledninger med 20% i 2020, men
fremskrivningen viser også her en "overopfyldelse" af målet
frem til 2015.
Alt dette er, forklarer
Energistyrelsen, "ikke en prognose, men beskriver den
udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk
udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. kan forekomme i
de kommende år, hvis der hypotetisk antages ikke at blive
gennemført nye initiativer eller virkemidler". På jævnt
dansk betyder det, at regeringen nu kan berolige
EU-Kommissionen, der til sommer vil se en konkret plan frem
mod år 2020 med delmål og midler til opfyldelse af EU
målsætningerne.
Meget tyder på at regeringen er gået
i flyverskjul mht. den langsigtede energipolitik og ikke vil
foretage sig noget konkret før lang tid efter den 28.
september, da Klimakommissionen ventes at præsentere sine
anbefalinger. Energistyrelsen erkender, at der er "store
usikkerheder i så langsigtede fremskrivninger, og at
usikkerheden må forventes at øges hen over
fremskrivningsperioden". Det er ingen overdrivelse. Ikke
desto mindre taler tallene deres klare sprog.
Den forholdsvis pludselige ændring i
situationen, der ligger bag "de seneste statistiktal",
skyldes finanskrisen og den reducerede økonomiske aktivitet,
selvom den ikke fremhæves med navns nævnelse i
Energistyrelsens glade budskab. Den reducerede aktivitet i
erhvervslivet har reduceret både energiforbruget og
udledningerne af CO 2 og
samtidig øget VE-andelen i energiforsyningen.
Og det er jo udmærket, men det bør
ikke skygge for det forhold, at når den økonomiske og
erhvervsmæssige aktivet igen stiger til normalt niveau, vil
det alene medføre en ligeså markant stigning i energiforbrug
og CO 2-udledning og et
fald i VE-andelen af energiforsyningen.
Derfor
bør man nok hæfte sig ved Energistyrelsens advarende
bemærkninger om risikoen for "at vækst-, pris- og
teknologiforudsætninger kan vise sig at udvikle sig
væsentligt anderledes end forudsat".
Det skal blive interessant at se,
hvad Energistyrelsens fremskrivning i årets løb måtte blive
anvendt til politisk. Den opmuntrende, men kortsigtede
målopfyldelse kan måske friste en eller anden til bare at
læne sig tilbage og ignorere den langsigtede og nødvendige
omstilling af energiforsyningen.
Men hvis man nærlæser
Energistyrelsens basisfremskrivning, så er de
energipolitiske udfordringer langtfra blevet løst af
finanskrisen. På besparelsesområdet ser det ud til, at de
politiske målsætninger på kort sigt, dvs. i 2011, opfyldes,
men embedsmændene skriver også, at "der henover de næste 10
år er behov for at introducere yderligere tiltag for at
opfylde de opstillede 2020-målsætninger".
Om målsætninger om mere vedvarende
energi, anføres det, at VE-andelen er særdeles usikker i
forhold til udviklingen i biomasseprisen relativt til
kulprisen. Her kan en for kortsigtet planlægningshorisont
give alt for dyre løsninger, som Anholt-havmøllerne ser ud
til at blive et eksempel på.
Enegistyrelsen advarer om, at nye
prisforudsætninger "tilsiger, at der anvendes kul frem for
biomasse i kondensproduktionen". Det rimer ikke særligt godt
med de politiske visioner om at udfase de fossile brændsler.
Ikke nok med at olien og gassen i Nordsøen løber tør, men
længere inde i Energistyrelsens tekst kan man læse, at hvor
Danmark tidligere som hovedregel var nettoeksportør af el,
så vender billedet, "mens det i fremskrivningen forventes at
Danmark bliver nettoimportør af el".
Der er nok at tage fat på.
3.5.10
|