Realpolitik
Thor Pedersens bremseklods
Mange husker formentlig tidligere finansminister Thor
Pedersens private korstog mod vindmøller og vedvarende
energi, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen
havde set lyset og bekendte sin nye grønne overbevisning.
Det gjorde statsministeren selvsagt på regeringens vegne,
men Thor Pedersen lagde ikke skjul på, at han ikke var enig
i frygten for klimaændringer, som han nærmest mente var
noget pjat.
Hvad færre måske ved, er, at det nu som før er Thor
Pedersen, der bestemmer. Som finansminister fastsatte han
den såkaldte kalkulationsrente, der benyttes, når det skal
beregnes af Finansministeriet, om det samfundsmæssigt set
giver over- eller underskud, hvis man går ind i store
projekter. Den officielle kalkulationsrente i Danmark er
seks procent. De fleste kan se, at det er ude af trit med
det faktiske renteniveau, og i vore nabolande, Norge og
Sverige, benytter man da også en statslig kalkulationsrente
på fire procent. Det gør det muligt at få fornuftig
samfundsøkonomi i projekter, som ellers ikke ville blive til
noget.
Den danske kalkulationsrente på seks procent forhindrer
tilsvarende projekter. Da alle større politiske
beslutninger, ikke mindst energipolitikken, skal en tur
gennem Finansministeriets regnemaskiner, giver ministeriets
valg af kalkulationsrente reelt ministeriet vetoret overfor
folketingsbeslutninger. Og statsministeren kan udstede
grønne løfter i tryg forvisning om, at kalkulationsrenten
vil gøre dem gratis.
Skulle kalkulationsrenten afvise projekter om f. eks. en
Storebæltsbro, kan staten dog gå ind med et statsgaranteret
lån og en til lejligheden meget lav rente. Men når det
gælder energipolitikken, kniber det åbenbart med at
anerkende de langsigtede gevinster.
Danmarks Vindmølleforening har sammen med
fjernvarmeværkerne opfordret Folketinget til at se på, om
det er fornuftigt, at en ellers samfundsnyttig energi- og
klimapolitik på denne måde bliver saboteret. Den høje
kalkulationsrente rammer naturligvis især investeringstunge
sol- og vind-baserede projekter. De koster dyrt i etablering
og finansiering. At "brændslet" er gratis og
driftsudgifterne således inflationssikret, er uden den store
betydning for Finansministeriet. Ligesom
de kontante og meget store samfundsmæssige økonomiske
omkostninger ved alternativet til vedvarende energi slet
ikke interesserer Finansministeriets regnedrenge.
Det er interessant, men også nedslående at iagttage den
langsommelige attitude, som regeringen og Finansministeriet
indtager, når det handler om at tilpasse diskonteringsrenten
til nutidige forhold og fremtidig grøn omstilling. Tilbage i
december 2008 – dengang finansministeren hed Lars Løkke
Rasmussen – blev det i et svar til Folketingets Finansudvalg
forklaret, at Finansministeriet forventede at have en ny
version af vejledningen om samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger klar i starten af 2009. Nu
hedder det sig, at vejledningen først er klar i efteråret
2010. I mellemtiden har nogle af de mere virkelighedsnære
aktører i den danske energiverden selv taget affære i
retning af en lavere diskonteringsrente.
Eksempelvis fremlagde Energinet.dk beregninger om
henholdsvis indpasning af vindkraft og elmålere i
henholdsvis foråret og sommeren 2009 byggende på en 5%
diskonteringsrente. Civil ulydighed på det bureaukratiske
plan.
Der er al mulig grund til allerede nu at udarbejde de
politiske beslutningsgrundlag med en diskonteringsrente
langt lavere end 6%. Læs blot hvad finansminister Lars Løkke
Rasmussen forklarede i sit svar til Folketinget tilbage i
december 2008: "Finansministeriet er
imidlertid opmærksomt på, at der forekommer
problemstillinger, herunder i forhold til klima, hvor
gevinsterne ved investeringer i dag først viser sig efter en
længere årrække, men til gengæld er vedvarende, og at
sådanne gevinster "forsvinder", hvis der anvendes en
forholdsvis høj diskonteringsrente."
Både embedsmænd og i hvert fald nogle politikere er
således udmærket klar over problemstillingen, men har
åbenbart ikke travlt med at gøre noget ved det. I mens kan
vi i verden omkring os iagttage den grønne omstilling.
Allerede for et par år siden opfordrede Det
Internationale Energiagentur til en "energirevolution", og
for nylig har den europæiske vindkraftorganisation EWEA
meldt om fortsat fremgang i vindmølleudbygningen trods
finanskrise. I Danmark holder vi ommerferie
og venter stadig på, at kortsigtet klimaskepsis
afløses af konkret grøn omstilling.
God sommer!
