For samfundets skyld

Nye tider, ny minister, ny økonomi

På den nye energiministers arbejdsplan for 2010 står bl.a. en strategi for forsyningssikkerhed og en handlingsplan for EU-Kommissionen for udbygningen med vedvarende energi frem mod 2020. Senere på året løfter Klimakommissionen sløret for, hvordan Danmark kan gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Vindkraften kommer her sammen med biomasse til at spille en vigtig rolle i den danske energifremtid. I takt med at de danske olie- og naturgasressourcer i Nordsøen svinder ind, så vil også forsyningssikkerheden få øget betydning i omstillingen af den danske energistruktur.

En større forsyning med vedvarende energi, mindre afhængighed af fossile brændsler og et nyt intelligent samspil mellem energiforbrug og produktion kræver
både tid og ressourcer. Nogle kalder det omstilling til en grøn økonomi, men uanset hvilke navne man hæfter på den nye struktur i den danske energiforsyning, vil det
være naivt at tro, at omstillingen kan klares uden investeringer både fra private og offentlige kasser.

Til gengæld er det en god ide at starte omstillingen til en grønnere energiforsyning så hurtigt som muligt. Det bliver kun dyrere at vente, som beskrevet og dokumenteret af bl.a. den engelske Stern-rapport. Tiden er moden til, at de konkrete gevinster for miljø, klima og forsyning bliver tillagt en større vægt i den samfundsøkonomiske vurdering.

Diskussionen om vindkraftens samfundsøkonomiske fordele og ulemper er ikke ny og vil uden tvivl blusse op igen, når de nye planer og strategier fremlægges. Det er ikke usandsynligt, at en bestemt avis, en specifik tænketank og et særligt parti fortsat vil fortælle den nye energiminister og befolkningen, at vindkraft er både dyrt og besværligt. Fakta viser noget andet. Udsigten til afhængighed af nogle få politisk ustabile producenter af fossile brændsler er ikke tillokkende, og samfundets økonomi er sårbart overfor svingende brændselspriser. Hvis de nuværende ca. 20% vind i elforsyningen alternativt skulle produceres på et gennemsnitlig kulfyret elværk, og kullet importeres med de nuværende priser, giver vindkraftproduktionen en årlig importbesparelse på over en milliard danske kroner. Hertil kommer så udsigten til generelt stigende brændselspriser.

Desuden giver det et helt forkert billede af omkostningerne kun at se på de tal, der står på forbrugerens elregning.

Der er skjulte miljø- og sundhedsomkostninger forbundet med elproduktion baseret på kul og naturgas.  Danmarks Miljøundersøgelser har tidligere vurderet, at omkostningerne ved luftforurening fra fossilt baseret energiproduktion kan være op til ca. 20 øre/kWh, og dette vel at mærke uden, at CO2-belastningen er medregnet.
Skaderne fra SO2, NOx og partikler er vanskelige at opgøre helt præcist, men tallene er nu så sikre, at vurderingerne bør indgå i det overordnede samfundsøkonomiske regnestykke.

Til sammenligning har pristillægget til vindmøller de sidste år ligget mellem 2 og 4 øre pr. kWh opgjort som elforbrugerens gennemsnitlige PSO-betaling. Alene denne sammenhæng mellem pristillæg og sundheds- og miljøomkostninger illustrerer vindkraftens samfundsøkonomiske fordel.

Hertil kommer - foruden CO2 gevinsten - også den lidt oversete fordel for elforbrugerne, der stammer fra vindkraftens prisdæmpende effekt. Risø/DTUs opgørelser af NordPools priser de seneste år viser, at elforbrugerne opnår en besparelse i størrelsesordenen 2-3 øre/kWh, som er vindkraftens prisdæmpende effekt på den generelle elmarkedspris. Som beskrevet i sidste nummer, så viser den seneste opgørelse, at i 2008 blev elforbrugernes betaling til vindmøllernes pristillæg på 2,09 øre overgået af besparelsen fra prispresset på 2,45 øre pr. kWh.

De politiske rammer for den nye energistruktur og beslutningerne om nye investeringer kan således ikke baseres på kortsigtede og traditionelle kalkuler, hvor billig kulkraft gøres til det eneste omdrejningspunkt.

Forsyningssikkerhed, miljø og klima skal inddrages i det samfundsøkonomiske regnestykke, og så er investering i vindmøller fornuftig samfundsøkonomi.
Når energiministeren og hendes embedsmænd har opdateret de samfundsøkonomiske beregninger, og de kortsigtede politiske overvejelser er lagt til side, mangler der bare en klar og konkret udmelding til borgere, investorer og energiselskaber. Hvordan? Hvor meget? Og hvornår? Med andre ord en langsigtet og konkret vindmøllepolitik.

Kommunernes planlægning af nye vindmølleområder og den nødvendige netudbygning kommer ikke op i gear uden klare politiske udmeldinger om mål.
Investorer i nye vindmøller går ikke i gang med nye projekter uden stabile og troværdige rammer for den langsigtede udbygning. Kom så, Lykke!

26.2.10