2009 blev året, hvor vindkraft for alvor kom i energipolitisk fokus både i Danmark og internationalt.

På det globale niveau har Det Internationale Energiagentur i deres årlige rapport om verdens energisituation "World Energy Outlook" igen – men i 2009 stærkere end nogensinde tidligere - peget på, at en kraftig udbygning med vedvarende energi, og særlig vind de først kommende år, ikke bare er økonomisk og miljømæssig ønskværdigt, men også nødvendigt. Langsigtede hensyn til klima, sikkerhed og ressourcer betyder, at energiforsyningen ikke længere kan baseres på fossile brændsler.

Også i forbindelse med det store klimatopmøde i København blev der sat stærkt fokus på vindenergi. Klimatopmødet blev kun begyndelsen til en kommende nødvendig klimaaftale mellem verdens lande. Men vindkraften blev stærkt eksponeret. Og det er også i 2009 gået stærkt for vindkraften i mange lande.

På trods af den internationale finanskrise og ofte forekommende finansieringsproblemer har der internationalt været kraftig vækst. Det er gået rigtigt stærkt i Kina og Barack Obama har sat liv i omstillingen til grøn energi i USA.

Også en række europæiske lande har fart på. Danmark er nu nede på 6. pladsen blandt europæiske vindkraftnationer efter Tyskland, Spanien, Italien, Frankrig og England. Og Portugal, Holland og også Sverige er på vej forbi os.

På hjemmebanen betød idriftsættelsen af den først aflyste, men i 2004 igen besluttede havmøllepark Horns Rev II med 209 MW fordelt på 91 stk. 2,3 MW et plus i den danske vindmøllekapacitet. Og et flot og meget synligt udstillingsvindue for nye møller blev etableret med 7 stk. 3 MW ved Storebæltsbroen nær Sprogø.

På land blev det mindre end i 2008: ca. 40 nye møller med en samlet effekt på ca. 70 MW.

De danske vindmøller er nu efterhånden 15 år gamle i gennemsnit. Der skal derfor nu gang i opsætningen af nye møller også på land, hvis nedgangen i elproduktion på grund af nedtagning af møller de kommende år skal opvejes – og gerne suppleres – af ny vindkraft.

Alle de nødvendige forudsætninger er nu ved at være på plads.

En del kommuner er i 2009 kommet langt med den nye vindmølleplanlægning i forbindelse med opdateringerne af kommuneplanerne og her kan man nu komme i gang. Mange af de kommuner, der ikke nåede at få en samlet vindmølleplanlægning med i den store revision af kommuneplanerne i 2009 vil i 2010 foretage en særlig vindmølleplanlægning Med relativt få undtagelser har kommunerne påtaget sig det planlægningsansvar de overtog fra amterne.

Også derfor bliver 2010 et rigtigt spændende år. Den danske befolkning er stærkt positive i forhold til vindenergi og ser det som sund fornuft at en stor andel af den kommende vindkraftudbygning placeres på land, således at energiproduktionen fra vindmøllerne ikke bliver dyrere end nødvendigt. Eventuelt usikre folketingsmedlemmer kan glæde sig over den nye holdningsundersøgelse fra Megafon i 2009, der bekræftede den store folkelige opbakning til vindkraft - også når der er tale om ny vindkraft i ens eget lokalområde.

Det er også i 2010, at sløret løftes for klimakommissionens anbefalinger til den fremtidige danske klima- og energipolitik. Vindkraften spås en betydelig rolle i anbefalingerne til hvordan den danske energiforsyning skal sikres og gøres uafhængig af fossile brændsler. Ligeledes i 2010 vil rapporteringen til EU-Kommissionen i forbindelse med EUs VE-direktiv om udbygningsplaner frem til 2020 vise om Danmark nu får en energipolitik, der er tænkt længere end til folketingsvalget i 2011.

Forarbejdet er gjort. Vindmøllerne har nu en helt central placering i alle scenarier for vores fremtidige energiforsyning.

Danmarks Vindmølleforening lavede sammen med Vindmølleindustrien i 2009 en udbygningsplan for mindst 50 procent dækning af elforbruget med vindkraft frem mod 2020 – "Den rigtige Vindkraftudbygning". Dansk Energi og Ingeniørforeningen fremlagde også i løbet af året nye energiplaner med satsning på vindkraft.

De store økonomiske og miljømæssige fordele ved at indpasse betydelige mængder vindkraft i den danske energiforsyning blev analyseret og dokumenteret i Energinet.dks rapport om indpasning "Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark". Som systemansvarlig har Energinet.dk også ansvaret for integrationen af vedvarende energi det energisystem. Det er en opgave Energinet.dk i 2009 for alvor har prioriteret og hvor den gode nyhed er, at en række realiserbare – og nødvendige - løsningsmuligheder nu er klar på den politiske dagsorden.

Der er da også nu stor politisk opmærksomhed omkring nødvendigheden af en langt bedre integration af vindkraften i energisystemet. I 2010 skal forståelsen omsættes i politiske beslutninger.

Den danske vindmølleindustri har også i 2009 haft det svært bl.a. på grund af manglende muligheder for at fremvise, demonstrere og lave aftaler om afprøvning på det danske hjemmemarked på land. Det har været frygten, at de store virksomheder skulle flytte også forskning og udvikling til lande med bedre muligheder. Nu er det danske hjemmemarked på vej og i slutningen af 2009 fik vi langt om længe udpeget placering til et meget nødvendigt nyt dansk testcenter for vindmøller.

Foreningens arbejde blev i 2009 præget af, at vi på en række områder har arbejdet tæt sammen med både Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst naturligvis Vindmølleindustrien om fælles analyser og politiske udspil.

Det brede samarbejde er vigtigt og skal fortsætte i det nye år. Vi har mange fælles interesser og vores politiske gennemslagskraft bliver større, når vi optræder sammen og ikke kan spilles ud mod hinanden.

Sammen med Vindmølleindustrien fremlagde Danmarks Vindmølleforening i foråret en udbygningsplan for vindkraften i Danmark frem til 2020. Forslaget sætter mål for udbygningen af vindkraft på land og hav de kommende år. Produktionen af el fra vindmøller kan forøges væsentligt og endda med et færre antal møller end i dag. Men en fornuftig udbygning kræver planlægning og langsigtede mål. De to organisationer anbefaler, at der politisk besluttes konkrete mål for vindkraft på land og hav, således at vindkraft i 2020 kan dække mindst halvdelen af Danmarks elforbrug. Fastlæggelsen af mål for 2020 bør suppleres med konkrete delmål for 2012 samt 2016, så planlægningen af mere vedvarende energi i fremtiden løbende kan overvåges og justeres i forhold til, at målene bliver opnået.

Formålet med det fælles udspil er desuden at få fokus på, at det er vigtigt at udbygningen sker på den rigtige måde, således at befolkningen accepterer de nødvendige nye vindmøller i landskabet og således at udbygningen foregår samfundsøkonomisk klogt.

I det fælles udspil vil vindkraft i 2020:

Dække 50 % af det danske elforbrug i 2020 mod de nuværende ca. 20 %.
Dække ca. 8,5 % af det samlede danske bruttoenergiforbrug mod de nuværende ca. 3 %.
Bidrage med cirka halvdelen af den nødvendige VE-udbygning til opfyldelsen af regeringens mål om 30 % vedvarende energi i 2025.

Efter fremlæggelsen af udbygningsplanen har Danmarks Vindmølleforening kigget nærmere på de samfundsøkonomiske omkostninger - eller rettere gevinster - der er forbundet med en sådan udbygning. En samfundsøkonomisk analyse – kontrolleret af eksterne konsulenter - viser at planen kan blive en gevinst for Danmark. De økonomiske fordele viser sig særligt for de landbaserede vindmøller. Beregningerne er gennemført med rentesatser (diskonteringsfaktorer) mellem 3 og 6 % og i alle tilfældene er der et samfundsøkonomisk overskud for de landbaserede vindmøller. For havmøllerne er der et samfundsøkonomisk overskud ved 3 % diskonteringsfaktor.

Danmarks selvforsyning med energi og dermed uafhængigheden af import fra også politisk ustabile områder vil øges med udbygning med vedvarende energi.

Denne samfundsøkonomiske gevinst er dog ikke medregnet i beregningen, der er baseret på de metoder og forudsætninger, som Energistyrelsen og Finansministeriet anbefaler til samfundsøkonomiske projektvurderinger.

Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning?

Det har Danmarks Vindmølleforening givet sit bud på sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og Vindmølleindustrien under overskriften "Den gode proces". De fire organisationer har i fællesskab udarbejdet anbefalinger og ideer til, hvordan der skabes bedst mulige rammer for en god vindmølleplanlægning i Danmark. Anbefalingerne blev fremlagt i maj måned og skal også ses i lyset af den noget tøvende holdning til vindmølleplanlægning, som regering og centrale myndigheder desværre har udvist de seneste år. Aktørerne på planlægnings- og vindmølleområdet har således selv sørget for at samle de gode ideer og anbefalinger.

I folderen "Den gode proces" kan man læse om, hvordan man konkret kan anvende forskellige redskaber og virkemidler for at sikre en god planlægningsproces, så alle vinder ved vindmølleudbygningen i kommunen.

Året 2009 blev det første år med den nye lovgivning om vedvarende energi, men endnu er antallet af nye vindmølleprojekter omfattet af VE-loven så beskedent, at det er for tidligt at evaluere den nye lovgivning.

Energinet.dk administrerer de fire vindkraftrelaterede ordninger i VE-loven. Danmarks Vindmølleforening har igennem året været i tæt kontakt med både Energinet.dk og Energistyrelsen vedr. lovens virkning i praksis.

To bekendtgørelser og en vejledning kom i løbet af året på banen med uddybninger af de administrative detaljer i lovens nye ordninger.

Vi venter således stadig spændt på at se hvad den nye kontroversielle skamstøtte over dansk energilovgivning - erstatningsordningen - kommer til at betyde i praksis. Hvordan vil synlighed af møller i landskabet blive vurderet omsat i kroner og ører for naboer? Og måske endnu vigtigere: hvad vil eksistensen af lovgivningen betyde som negativt signal om vindkraft for befolkningen og for de kommunalpolitikere, der skal træffe beslutninger om placeringer til vindmøller.

Ordningen er af miljøretseksperter betegnet som juridisk makværk. Hvordan bliver virkningen?

I 2009 blev formændene for de fem regionale taksationskommissioner udpeget sammen med de 15 ejendomsmæglere, som er udset til at vurdere formodede værditab. De første afgørelser om erstatningsbeløb er offentliggjort og flere er på vej. Det er endnu for tidligt at vurdere hvor praksis for erstatningsniveauet vil lægge sig. Enkelte afgørelser har givet relativt store erstatninger ud fra nogle uforståelige begrundelser om bl.a. de støjhensyn og reguleringer i forhold til skyggekast, som der faktisk allerede er taget hensyn til i kommunens planlægning. I en enkelt sag blev et erstatningskrav afvist med henvisning til at flere gamle vindmøller i nabolaget bliver fjernet ved opstillingen af den nye mølle og at de generelle omstændigheder for naboer således er forbedret. Relativt mange forventningsfulde naboer har fået afslag af taksationskommissionerne, hvilket kunne tyde på, at den meget kontroversielle helt særlige erstatningsordning er ude af proportioner med virkeligheden.

Danmarks Vindmølleforening arbejder fortsat for ved først givne lejlighed at få afskaffet erstatningsordningen, men indtil den nuværende energipolitiske aftale udløber med udgangen af 2011 må vi leve med ordningen og gøre hvad vi kan for at minimere skaderne.

VE-lovens nye bestemmelse om at lokalbefolkningen omkring nye vindmøller skal have lov til at købe 20 procent af al ny vindkraft blev båret igennem af et helt enigt Folketing. Noget der ellers i disse år er en sjældenhed i dansk energipolitik. Der er derfor også meget stor politisk opmærksomhed rettet mod, om ordningen nu også kommer til at fungere. Via Energinet.dk bliver der stillet nogle mindstekrav til den information, der skal fremlægges, når andele til nye møller er klar til salg. I 2009 er salg af andele kun gennemført ved 4 projekter. Resultaterne er vidt forskellige. I et enkelt projekt er stort set ingen andele solgt til de omkringboende. I et andet blev alle andele solgt og der kunne have været solgt endnu flere.

Alt tyder på at informations- og salgsarbejdet er afgørende. Opstillerne har derfor her en stor og vigtig opgave. Den lokale opbakning er nødvendig, hvis nye vindmølleprojekter ikke skal blive en engangsforeteelse i den enkelte kommune.

Danmarks Vindmølleforening har igennem året været i tæt kontakt med både Energinet.dk og Energistyrelsens jurister for at få udredt forskellige uklarheder i VE-lovens formuleringer om køberetten.

Ved årsskiftet er der givet 3 garantier til lokale forundersøgelser, der foretages af lokale initiativtagere, og 2 tilsagn til kommuner om penge fra den grønne ordning.

Danmarks Vindmølleforening var stærkt involveret i en lille forbedring af VE-loven, der blev opnået i 2009 i forbindelse med overgangsreglerne for igangværende vindmølleprojekter. Disse var oprindeligt undtaget VE-lovens nye bestemmelser, dog med et krav om nettilslutning inden 1. september 2010. Oprindeligt er VE-loven blevet formuleret således, at vindmølleprojekter, som har overholdt fristen den 1. marts 2009 i overgangsordningen, men som ikke kan overholde nettilslutningsfristen den 1. september 2010, mister alle pristillæg. Forsinkelserne kan imidlertid skyldes f.eks. lange klageprocesser ved Naturklagenævnet eller forsinkelser i netselskabernes tekniske tilslutning af de nye vindmøller. For at imødekomme sådanne uforskyldte forsinkelser har ministeren ændret reglerne således, at de vindmølleopstillere, som ikke kan overholde nettilslutningsfristen den 1. september 2010, kan blive omfattet af værditabsordningen og køberetsordningen og derved få mulighed for at opnå pristillæg. Det er ikke den optimale løsning, men dog en forbedring.

Miljøministeriet afgav i løbet af året en række statusmeldinger for udskiftningsordningen. Det viste sig som forventet, at de oprindelige målsætninger ikke blevet nået og ordningen har som bekendt aldrig rigtigt fungeret. Ved energiaftalen i 2004 blev ordningen oprindeligt aftalt for perioden 2005-2009, men ved den energipolitiske aftale i februar 2008 blev perioden for anvendelse af de såkaldte skrotningsbeviser forlænget til udgangen af 2010. Som målsætning blev det desuden aftalt, at der ved udgangen af 2008 skulle foreligge et plangrundlag i kommuner svarende til 350 MW.

By- og Landskabsstyrelsens status for planlægningen pr. 31.12.2008 viste, at der på daværende tidspunkt forelå vedtagne lokalplaner for en samlet effekt på ca. 222 MW. Senere har By- og Landskabsstyrelsen vurderet at der ved udgangen af 2009 formentlig vil foreligge vedtagne planer i kommunerne svarende til de nævnte 350 MW. Det betyder dog ikke, at projekterne realiseres. Mange forhold kan forhindre, at der opstilles vindmøller på de pladser, kommunerne har fundet. Det kan være veto i sidste øjeblik fra miljøministeriets miljøcentre, lokale klager til Naturklagenævnet og forsinkelser i elselskabets nettilslutning.

På baggrund af sådanne forsinkelser, som vindmølleopstilleren ikke er herre over, vedtog Folketinget 3. december 2009 at forlænge muligheden for anvendelse af skrotningsbeviser til udgangen af 2011.

Pr. 1. november 2009 var der opstillet 63 vindmøller på i alt 131 MW helt eller delvist med skrotningsbeviser. Der er således et godt stykke vej endnu, før det oprindelige mål på 350 MW ny vindkraft nås, svarende til en målopfyldelse på indtil videre kun 37 %. Indtil november 2009 er der nedtaget 440 vindmøller på i alt 80,6 MW i forbindelse med udskiftningsordningen. Ud af den samlede mængde mulige skrotningsbeviser på i alt 175 MW er der ultimo november 2009 kun udstedt beviser svarende til ca. 82 MW, altså kun knap 47 %.

Den første udskiftningsordning fra 2001 til 2003 var velmotiveret og fungerede. Udskiftningsordningen fra energiaftalen i 2004 var kun begrundet i, at den var det eneste regering og opposition kunne blive enige om. Sagligt set har den fra starten været unødvendig og ubegrundet, forkert skruet sammen og sat i verden på et helt umuligt tidspunkt lige før amterne skulle lukke ned for vindmølleplanlægningen.

Samlet set har den i høj grad været en barriere for vindkraftudbygningen.

Lad den hvile i fred. Vi får aldrig en ny udskiftningsordning – dertil skræmmer sporene for meget.

Men møllerne skal nok blive udskiftet i rette tid, når de planlægningsmæssige rammer og økonomiske vilkår er i orden.

Vejledning og cirkulære for vindmølleplanlægning fra henholdsvis 1999 og 2001 har længe været forældede. De rettede sig mod amterne som planlægningsmyndighed, hvilket som bekendt er historie. Datoen for kommunalreformen kom ikke just som en overraskelse og Danmarks Vindmølleforening opfordrede derfor i sin tid ministeriet til i rette tid at forberede et opdateret cirkulære med tilhørende vejledning, så det var parat som hjælp til kommunerne, når de overtog planlægningen.

Imidlertid valgte ministeriet at afvente bl.a. den forventede energiaftale og i juni 2008 blev et udkast endelig sendt i høring. Der skulle dog gå endnu et år, før cirkulæret kunne udsendes. Efter en runde med stærkt kritiske høringssvar blev let reviderede tekster i februar 2009 sendt i ny høring og endelig klar til brug kom så det nye cirkulære og vejledning ud i juni måned 2009 – altså 10 år efter den tidligere nu meget forældede udgave af cirkulæret.

Det nye cirkulære er på en række punkter mere fleksibelt og anvendeligt for kommunerne end udgaven, der blev sendt i høring i 2008. Vindmølleforeningen har afleveret omfattende høringssvar ved begge høringer. Ikke alt er kommet med, men f.eks. er det nu ikke længere indenfor 4,5 km fra eksisterende eller planlagte vindmøllegrupper, at man skal nærmere vurdere om opstillingen er "ubetænkelig", men indenfor en afstand af 28 x møllernes totalhøjde. For møller i 2 MW-størrelsen giver det faktisk en forskel på 1 km.

Afstanden er under alle omstændigheder kun vejledende for kommunerne. Der er ikke tale om krav m.h.t. afstande mellem vindmøllegrupper. Det er i det hele taget vigtigt, at man lokalt er opmærksomme på, at kommunerne nu mere end nogensinde tidligere har mulighed for og ret til egne beslutninger om den enkelte kommunes vindmøllelandskab.

Dog er der en foreløbighed på et enkelt punkt i cirkulæret. Miljøministeren skriver i udsendelsesbrevet, at "det skal bemærkes, at der p.t. pågår en drøftelse mellem By- og Landskabsstyrelsen og Vejdirektoratet om ændring af Vejdirektoratets praksis for opstilling af vindmøller langs overordnede og vigtige veje. Såfremt denne drøftelse fører til ændringer vil cirkulæret og vejledningen blive opdateret i overensstemmelse hermed."

Baggrunden for dette er, at der i vejledningen til det nye cirkulære er refereret til den statslige udmelding "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009", hvor der står, at "Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb."

Ideen om at genbruge afstanden til nabobeboelse til afstandsbestemmelser i forhold til veje kommer fra Vejdirektoratet, der som statslig myndighed har mulighed for at nedlægge veto, hvis kommuner ønsker at bruge i forvejen støjbelastede arealer nærmere de større veje. Begrundelsen for afstand til nabobeboelse bygger på helt andre hensyn end de, der er relevante for afstand til veje. Danmarks Vindmølleforening fik derfor samlet de implicerede myndigheder og fagfolk til et møde hos Vejdirektoratet, hvor det blev klart, at der skal ses nærmere på, hvad der egentlig sagligt er belæg for i forhold til veje og trafiksikkerhed. Disse overvejelser er nu i gang. Men ting tager tid og miljøministeren har altså valgt at lade cirkulæret træde i kraft med bemærkningen om, at det på dette punkt evt. vil blive "opdateret".

Danmarks Vindmølleforenings forslag er at vindmøller som udgangspunkt ikke placeres nærmere vejen end en afstand svarende til møllens totalhøjde, hvilket svarer til de regler, der gælder i landene omkring os.

Revisionen af kommuneplanerne er i fuld gang. I sammenhæng med diskussionen af kommunernes planlægningsopgave og Miljøministeriets status for udskiftningsordningen foretog Vindmølleindustrien henover sommeren 2009 en undersøgelse af kommunernes arbejde med vindmølleplanlægningen.

E stort antal kommuner har allerede udpeget mulige arealer til de kommende vindmølleparker på land.

I dag står der ca. 2750 MW på land, og kommunerne har nu udpeget potentielle områder til nye 2730 MW. Dog er det erfaringsmæssigt kun ca. 75 pct. af områderne, der bliver udnyttet, når planerne tager form. Det kan derfor forventes, at kun cirka 2000 MW kan realiseres.

De 2730 nye MW, kommunerne har fundet plads til, er baseret på information om både vedtagne og planlagte kommuneplaner og/eller temaplaner for vindmøller. Tallet dækker således over vindmølleprojekter på mange forskellige stadier lige fra den første udlægning af et vindmølleområde til projekter med vedtagne lokalplaner. Hvorvidt de potentielle områder fører til konkrete projekter og nye møller afhænger af den lokale opbakning, og af om VE-lovens nye bestemmelser vedrørende medejerskab og eventuelle erstatninger fungerer efter hensigten.

Planlægningen som den er opgjort i efteråret 2009 viste at 34 kommuner har vedtaget kommuneplan og/eller temaplan for vindmøller. 33 kommuner er i gang med at udarbejde en plan eller har en i høring og 31 kommuner har valgt ikke at udlægge nye områder til vindmøller (primært bykommuner og øsamfund).

I Danmarks Vindmølleforening glæder vi os over, at opgørelsen viser, at der er mange kommuner, der tager fat på opgaven og nu er godt i gang med planlægningen. Men det samlede planlægningstal svarer stadig knap nok til fornyelse af den bestående bestand og rækker ikke til den ønskede udvidelse frem mod 2020.

Resultatet viser således også, at der stadig er brug for, at regeringen udmelder måltal for 2020 til støtte og vejledning ikke mindst for de kommuner, der endnu ikke er gået i gang med vindmølleplanlægningen.

Vi tror på, at alle kommunerne så kan gennemføre en god, langsigtet planlægning for den rigtige placering af de nye møller. Og politikerne skal ikke være bange for vælgerne. Befolkningen ved godt, at der bliver brug for mere energi med vindkraft de kommende år og vil gerne have en stor del af energien produceret med møller på land, således at energien bliver så billig som mulig. Det viser bl.a. de forskellige holdningsundersøgelser.

Som introduktion til de nyvalgte byrådsmedlemmer i kommunerne har Danmarks Vindmølleforening sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Vindmølleindustrien arrangeret en temadag om vindmøller og forskellige planlægningsemner. Temadagen finder sted d. 2.marts, hvor de nye byrådsmedlemmer også vil få lejlighed for at besigtige to mølleparker.

I løbet af året er godkendelsesreglerne for de helt små vindmøller, såkaldte mini – eller mikromøller, blevet forsimplet. Nye og mere lempelige regler hos Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller med et rotorareal på op til 40 m2 har sammen med en lidt større almen interesse for de helt små møller medvirket til, at man på det danske marked nu kan købe 5 forskellige mølletyper i størrelsen op til ca. 1 kW.

Energinet.dk har udarbejdet en omfattende analyse af samspillet mellem vindkraft, el-forbindelser til udlandet, varmepumper og elbiler. Energinet.dk er et statslig selskab, der fungerer som den centrale systemoperatør på el og gasnettene i Danmark. Energinet.dk har derfor i dag ansvaret for indpasningen af vedvarende energi energisystemet.

Analysen viser, at intelligent styrede varmepumper og elbiler baseret på vindkraft effektivt kan udnytte store mængder vindkraft i Danmark og at dette kan gøres med et samfundsøkonomisk overskud og en markant reduktion i CO2-udledningen. Intelligent indpasning og brug af vindmøllestrøm til f.eks. at drive bilen og opvarme huset bliver et vigtig og værdifuldt omdrejningspunkt i det fremtidige energisystem.

Desværre er der også på dette punkt stadig en udpræget mangel på politisk handlekraft. Den såkaldte elpatronlov – som letter fjernvarmesystemets brug af billig vindmøllestrøm til varmeproduktion – er godt nok gjort permanent, men der er fortsat en underlig passivitet hos regeringen omkring f.eks. udbredelsen af de styringsmæssigt nødvendige intelligente elmålere. I lande som Sverige og England er der for længst vedtaget planer for sådanne målere.

På afgiftsområdet er det således, at energi- og CO2 afgifter stadig ikke afspejler de overordnede klimapolitiske og forsyningsmæssige prioriteter. Afgiftsbelastningen af strøm – særligt grøn strøm – er uforholdsmæssig stor i forhold til afgifterne på fossile brændsler. Regeringen forspildte chancen for at gøre noget ved det i forbindelse med årets skattereform.

Der var således tungtvejende argumenter bagved den henvendelse som Danmarks Vindmølleforening lavede sammen med Dansk Energi og Vindmølleindustrien til skatteministeren med fem forslag, som kan fremme vindkraftudbygningen i Danmark: 1. Harmonisering af afgifter ud fra CO2 belastning. 2. Elpatronloven gøre permanent. 3. Lavere energiafgift for varmepumper i fjernvarmesystemet. 4. Intelligente elmålere til alle før 2015. 5. Nye vindmølleanlæg omfattes af ordningen med ingen udbetaling af pristillæg i forbindelse med negative priser

Skatteministeren var med på at gøre elpatronloven permanent, men afviser de afgiftsomlægninger, der er nødvendige for bedre indpasning og klog anvendelse af de stigende mængder el produceret med vindmøller de kommende år.

Også derfor vil Danmarks Vindmølleforening fortsat have fokus på indpasning som et af de vigtigste indsatsområder.

De enkelte medarbejdere i Danmarks Vindmølleforening har mange års erfaring i specifikke vindkraftrelevante områder. Det kan være alt fra detaljer i vindmøllelovgivningen til tekniske, økonomiske, juridiske og forsikringsmæssige spørgsmål. I fællesskab kan medarbejderstaben således give medlemmerne landets mest kompetente og grundige rådgivning – både i bredden og dybden.

Vi er derfor meget glade for, at vore medlemmer bruger os så meget.

Der har i de seneste år været en del handel med brugte møller til videre drift, både i Danmark og i udlandet. Mange kontakter foreningen for råd om prissætning, udformning af kontrakter, deklarationer mm, ligesom en del har ladet foreningen indhente bud.

I det forløbne år har vi tillige med stor glæde bistået en del medlemmer med igangsætning af nye vindmølleprojekter rundt i Danmark. Det er i dag en lang og arbejdskrævende proces at igangsætte et vindmølleprojekt. Der er således mange, der bruger os som rådgiver i hele forløbet, eller blot til beregninger af økonomi, vind, støj og skyggekast. Vi er derfor glade for, vi valgte at ansætte Tue Nielsen på halv tid.

I teknisk afdeling har foreningens tekniske konsulenter haft nok at se til. Pr. 1. august måtte vi desværre sige farvel til Ole Grosser. Mange medlemmer har nydt godt af Oles store faglige erfaring og behagelige person. Men disse kvaliteter er også blevet bemærket andre steder, og Ole fik tilbudt et job, han ikke kunne sige nej til. 

Gennem resten af året er det løbende vurderet, om der atter skulle ansættes en fjerde teknisk konsulent og da arbejdsmængden fortsat er stor, blev stillingen slået op i starten af 2010. Vi håber at finde en konsulent med lige så bred og solid teknisk baggrund og god erfaring fra vindmøllebranchen, så vi kan fastholde det høje niveau.

Udviklingen i antallet af medlemmer er nu kun svagt faldende. Med udgangen af 2009 havde foreningen 4.900 aktive medlemmer, hvilket er 200 færre end i 2008. Med møllelaugsmedlemmer repræsenterer foreningen således 35.000 medlemmer. Det er ca. 1.000 færre end året før. Medlemmerne er registeret med 3.890 møller med en samlet kapacitet på 2.743 MW. Der har i 2009 været en nettotilgang på 120 møller og 211 MW. Antallet af udenlandske møller samt installeret MW er uændret i forhold til 2008.

Der er intet mærkeligt i, at medlemstallet falder i en tid, hvor der sættes så få møller op, og de eksisterende møller er fordelt på færre hænder. For foreningen er det afgørende, om vi formår at fastholde en stor repræsentation af vindmølleejerne. Og her er der fremgang. Vi er stolte af, at Danmarks Vindmølleforening nu repræsenterer 77 % af møllerne i Danmark og 81 % af den installerede effekt.

En stærk forening betyder, at vindmøllefolks stemme blive hørt, når de energipolitiske beslutninger skal træffes.  Derfor at det vigtigt, at også nye vindmølleejere hører om foreningen. Vi håber alle vil bidrage hertil.

Information af foreningens medlemmer er en vigtig del af foreningens daglige arbejde. Medlemmerne skal holdes opdaterede om alt relevant på vindkraftområdet. Det sker dagligt på telefon og mail, til arrangementer og selvfølgelig i Naturlig Energi og på foreningens hjemmeside www.dkvind.dk.

Generel information om vindkraft er en anden og også vigtig opgave. Og også i 2009 var der pres på. Med klimatopmødet i København i december kom vindkraften ekstra i fokus og interessen var stor i såvel ind som udland. Derfor udgav vi også en ny pixi-bog, denne gang med titlen "Vindmøller – meget mere end klima". Også fra medlemmerne var hjælpen nær. Mange meldte sig som besøgsmøller og viste møller frem for interesserede journalister, politikere, skoleelever m.fl.

Faktabladene er rygraden i foreningens informationsarbejde. Foreløbig 35 emner er behandlet i faktablade og flere kommer til. Faktabladene giver objektive og ubestridelige fakta. Ved såvel udarbejdelse af nye faktablade som opdatering af eksisterende trækkes på de kyndigste eksperter i landet.

Foreningens hjemmeside er under løbende opdatering og udvikling. Her skal al relevant information være at finde. Aktuelle politiske nyheder, statistik og nøgletal, vindens energiindhold måned for måned siden 1979, oversigt over afregningsreglerne, huskeliste ved handel med vindmøller, den nyeste lovgivning, foreningens faktablade og meget, meget mere. Også den engelske hjemmeside fik inden klimatopmødet en opdatering med sigte på de udenlandske journalister og beslutningstagere.

LM Glasfiber var vært ved årets Vindtræf den 1. november i Kolding. Godt 200 deltagere kunne bl.a. opleve et sprudlende indlæg af professor og formand for Klimakommissionen Katherine Richardson. Hun har lovet at vende tilbage med resultaterne af kommissionens arbejde til Vindtræf 2010 lørdag den 6. november hos Risø DTU.

Foreningen inviterede også i 2009 til orienteringsmøde om ejerskab af vindmøller i udlandet. 65 deltog i mødet med indbudte eksperter den 8. oktober i Fredericia.

Interessen var stor, da foreningen i samarbejde med Risø DTU inviterede til temadag om mini- og husstandsmøller. Der blev heldigvis skaffet plads til alle 185 deltagere, hvilket var den maksimale kapacitet i Kulturhuset i Middelfart.

Præsentationer for alle tre arrangementer kan ses på foreningens hjemmeside www.dkvind.dk under Arrangementer > Tidligere arrangementer.

Herudover blev der holdt 12 regionale møder i 2009. Ca. 500 medlemmer og andre vindkraftinteresserede har udvekslet erfaringer, fået svar på spørgsmål og debatteret med foreningen og oplægsholderen, der typisk har været et medlem af Folketingets energipolitiske udvalg eller miljø- og planlægningsudvalget. Som noget nyt har der også deltaget repræsentanter for elhandelsselskaberne.

Husk at sætte X i kalenderen for deltagelse i årsmøde og generalforsamling 2010. Det er lørdag den 27. marts på Vingstedcentret ved Vejle.

Og vi garanterer, at der bliver nok at komme efter. Sidste års succes med firmastande gentages. Vi ser allerede nu, at det bliver med endnu flere firmaer. Der bliver erfaringsudveksling for medlemmer i fabrikatgrupperne. Og årsmødetale af EU's nye klimakommissær Connie Hedegaard. Se hele programmet i Naturlig Energi. Og mød op og vær med til at bestemme retningen for foreningens arbejde på et spændende møde!